SFO
Åbningstider
Vi har en super god SFO. Alle elever fra børnehaveklassen til og med 3. årgang har mulighed for at gå i SFO.
Pris:
Pr. barn 700,- kr. pr. måned.
Andet barn 550,- kr. pr. måned.
Der er mulighed for at søge fripladstilskud.
SFO’en er åben i tidsrummet fra kl. 6.15 – 7.45, og igen fra skoletids ophør og til kl. 16.45.
Fredag lukkes 16.00
Sygdom skal meldes til Myretuen på tlf. 74 45 21 89 inden kl. 7.45.
Overordnede mål
Overordnede mål for Skolefritidsordningen…
- At udvikle børnene til selvstændige, tilfredse medansvarlige kammerater.
- At give børnene en positiv fritid og et rigt børneliv.
- At give plads til forskellighed.
- At styrke det enkelte barns selvværd.
- At få et godt forældresamarbejde.
I Myretuen sker dette ved…
- At give børnene trygge rammer (faste voksne, faste spisetider, faste regler).
- At børnene har et fristed, hvor de selv kan vælge mellem lege og aktiviteter.
- At det enkelte barn har mulighed for at blive set, snakket med og lyttet til.
- At give dem nogle gode ”jeg kan” oplevelser.
- At give børnene gode oplevelser og udfordrende aktiviteter.
- At de voksne er venlige, ansvarlige, holder deres aftaler og respekterer både børns og voksnes forskelligheder.
Hverdagen i Myretuen
Myretuen åbner hver dag kl. 6:15 og frem til 7:45 kommer børnene stille og roligt dryssende. Har man brug for afhentning kan man tilmelde sig vores egen lille bus. Her bliver man afhentet mellem 6:15 og 7:50. For de morgen friske vil der være rig mulighed for leg i alle myretuens faciliteter. Har man brug for en lidt roligere start på dagen, spilles der gerne spil eller der tegnes i små grupper. Når børnene kommer fra skole kan de frit vælge mellem forskellige aktiviteter. Der vil hver dag være en voksen styret aktivitet, som børnene kan melde sig på (Krea, boldspil, bålhytte mm.). Eller har de lavet aftaler i skoletiden, går de bare i gang med det. Vi har et fantastisk udendørs areal som året rundt bliver brugt flittigt. Multibane til boldspil, skov til hulebyggeri, stor sandkasse, motorikbane, skolegård med legeplads, gynger, klatreborg, vippe, legehus og et skur fyldt med mooncars, rulleskøjter og løbehjul. Dagen slutter mandag til torsdag kl. 16:45 og fredag kl. 16: 00 . Vores lille bus kører børnene hjem igen fra kl. 15:00
Frugtordning:
Myretuen tilbyder frugtordning til dem der ønsker dette. For 200 kr. årligt får de tilmeldte forskellige frugt/brød hver dag.
Traditioner:
I myretuen elsker vi traditioner. Noget som børnene også efter endt myretue tid stadig husker tilbage på. Nogen anderledes dage hvor fokus er på relationer gennem fælles tredje. Pigeaften, drengeaften, julefrokost, fastelavn, emneuger, forældrekaffe, ”lær at cykle” m.m
Fysiske rammer
Myretuen har egne lokaler fordelt på 2. etager. Kælderen rummer et spille-/biograf rum hvor der er mulighed for at spille ps4 eller se film. Rummet er delt op med en biograf i den ene ende, sofa og garderobe i den anden. Et fantastisk rum for de spille glade og på de regnfyldte dage.
I kælderen finder man også puderummet. Et rum med scene, ”Raket bur”, udklædningstøj samt sumobrydning. Her er mulighed for at lave deres eget lille eventyr, hygge i ”raket buret” eller se hvem der er stærkest iført sumodragt. Garderoben findes også kælderen hvor hvert barn har deres egen plads til opbevaring af skiftetøj, taske, sko mm. Ovenpå, ved indgangen, har vi vores entre. Her bliver børnene krydset ind og ud hver dag. Man har også mulighed for at slappe af i vores sofa eller sidde og hygge ved højbordet. Herfra kan man gå ind i vores køkken/opholdsrum. Her har vi mulighed for at bage/lave mad med børnene , hvilket bliver flittigt brugt. Man har også mulighed for at tegne, knytte, spille , spise mm. Er man glad for at lege med dukker finder man også her en dukkekrog.
Vores krea rum giver mulighed for fordybelse i alverdens kreative udfordringer. Maling, syning, klippe/klistre ja alt hvad man lige kan finde på. Derudover har vi adgang til gymnastiksal, bålhytte og hvad vi ellers måtte kunne bruge af skolens faciliteter.